Projektkoordinator og tekstforfatter

Det kræver et godt overblik og et og solidt netværk at være projektkoordinator på en større opgave.

Pernille Slinkert står bag firmaet Slinkert ApS, som er et nystartet konsulent – og rådgivningsfirma indenfor logistik – og transportbranchen.

Pernille Slinkert havde en detaljeret beskrivelse af målgruppen, som både firma og hjemmeside skulle henvende sig til, og hun havde en klar ide om, hvordan firmaet skulle fremstå på hjemmesiden og udadtil. Stilfuldt, professionelt og direkte.

I forbindelse med opstarten skulle hun have produceret flere produkter:

– Logo
– En gennemgående designlinje
– Grafiske modeller
– Webdesign
– Hjemmeside

Og dertil skulle der tages fotos, skrives tekster til hjemmesiden og udarbejdes SEO-tekster.

Samarbejde
Morten Nissen blev bedt om at komme med et tilbud på hele opgaven, og være projektleder og koordinator.

Som projektleder og koordinator skal man kunne planlægge et detaljeret projektforløb, der skaber et overblik og gør processen gennemskuelig for både kunden og de involverede parter. Det er vigtigt, at alle kender deres opgaver og deadlines og overholder disse, for at man når i mål til den aftalte tid.

Brug af bredt netværk for bedste resultat
En hjemmeside med en så defineret profil skal programmeres fra bunden. Det visuelle udtryk og den gennemgående designlinje skal være gennemarbejdet med henblik på, at både logo og webdesign passer til de grafiske modeller, der implementeres på siden. Derfor valgte vi, at samarbejde med både en fotograf (www.redstar.dk), et webbureau (www.dotpeople.dk) og en grafiker (ausdruck.dk) for at ramme den helt rette løsning i første forsøg.

Tekstarbejde
Vi har – naturligvis – selv forfattet teksterne og lavet SEO-arbejdet til hjemmesiden.

Teksterne er skrevet til direktionerne bestyrelsesformændene i store virksomheder, og er derfor holdt i en skarp og direkte tone, der formidler budskabet uden omsvøb. Med en god blanding af fagsprog renset for overflødige fyldord, kommer budskabet tydeligt frem, og Slinkert ApS bliver præsenteret som den professionelle og målrettede virksomhed, den er. SEO-teksterne og dertilhørende metabeskrivelser er forfattet med henblik på populære branchesøgeord.

Se Slinkert ApS her

Efter dialog med flere udbydere angående projektstyring og udformningen af min hjemmeside, valgte jeg Morten Nissen ud fra to vigtige parameter: forståelse for virksomhedens (Slinkert ApS) DNA og Mortens høje kompetenceniveau.

Pernille Slinkert

Direktør, Slinkert ApS