Profil – logo – film – tekst og rådgivning
Det nyopstartede snedker- og tømrerfirma Snedkermester Lars Højmark ApS manglede en profil, der kunne gøre dem synlige på markedet, både fysisk og digitalt. Vi gav et tilbud på at lave et logo, en video, en simpel hjemmeside, visitkort med mere.
Fra håndtegnet skitse til endeligt logo
Med udgangspunkt i kundens ønske om, at der skulle være en hammer og et stemmejern i logoet, begyndte vi at lave håndtegnede skitser, for at finde et sigende logodesign.
Udover hammer og stemmejern, faldt det naturligt, at der også skulle indgå træ i logoet. Et ”bræt” virkede hurtigt for klodset og begrænsende, men årerne i et tværsnit kunne blive ret stilfuldt. Det kunne samtidigt udstråle, at her er tale om en kompetent fagperson.
Derefter tegnede vi elementerne i Illustrator. Vi forbandt- og redigerede dem, så de til sidst stod skarpt og klar til at gemme som vektorgrafik.
Det er vigtigt, at logoer tegnes i de rette programmer og gemmes i de rigtige filformater. Ellers kan de ikke anvendes på små og store flader, uden at de pixelerer. I dette tilfælde skulle logoet strækkes til brug på firmabilen.
Præsentationsvideo
En video siger mere end 1000 ord, og derfor sammensatte vi en introduktionsvideo, hvor kunden introducerer sin nye virksomhed.
Med en godt forberedt elevator-tale, en god mikrofon, lidt bannerudskrifter på vores Epson printer, der kan printe i storformat, lavede vi et set-up, hvor kunden står foran ”sin egen” væg. Et par ekstra aktivitetsoptagelser samt efterredigering i Premiere pro giver et godt resultat.
Videoen fungerer godt som velkomstvideo på hjemmesiden. Den fungerer også godt på de sociale medier, og den fungerer endnu bedre med undertekster, som kan tilknyttes både Facebook, Linkedin og Twitter. Med undertekster kan videoen stadig levere budskabet, selvom den bliver set uden lyd.
Simpel hjemmeside fra skabelon
Normalt rådgiver vi firmaer til at få bygget deres hjemmeside op fra bunden af professionelle webbureauer, og vi samarbejder selv med flere af slagsen. I dette tilfælde havde kunden budgetteret med, at en hjemmeside måtte komme senere.
Kunden ønskede kun en facebook-side, som vi også satte op for ham. Efter rådgivning blev vi enige om, at der som minimum skulle være en introhjemmeside, man som potentiel kunde kunne finde firmaet på. Det er mere troværdigt, end kun at profilere sig via facebook.
Som nyopstartet virksomhed besluttede kunden, at det skulle være en simpel hjemmeside, tilrettet efter en skabelon.
Vi satte hjemmesiden op med de rette URL- og metabeskrivelser, samt den rette tekstlængde for at Googles søgemaskiner kan finde siden.
Få mere at vide om vores tekstarbejde og videoproduktion
Se video og klik på billederne i galleriet for at forstørre dem
Professionel med en masse kreative ideer som giver lidt ekstra kant til produktet, så det skiller sig ud fra mængden.
Han har sans for stil og detaljerne, så som lige at ændre lidt på farver, så det får det hele til at spille sammen.
Det var en god oplevelse, at se hvordan han kunne skabe logo, video med mere.