Hjemmeside med tekst til FW Rørteknik A/S
FW Rørteknik A/S havde brug for en ny hjemmeside med tilhørende tekstarbejde, der både beskrev virksomheden og tog højde for at inkludere alle relevante søgeord.
Deres daværende hjemmeside var også firmaets første, og den trængte til at blive opdateret. FW Rørteknik A/S ønskede ikke en standardside, der lignede de andres. De ville gerne skille sig ud og samtidig fremstå som en moderne og troværdig virksomhed.
Design af hjemmeside
Jeg rådgav FW Rørteknik til at få designet en unik hjemmeside og få den programmeret fra bunden, så de kunne få præcis det udtryk, de ville have i stedet for at benytte sig af en billigere skabelon løsning.
Derefter designede jeg layoutet og tog kontakt til mine samarbejdspartnere, der stod for programmeringen af siden.
Hjemmesiden skulle indeholde nogle produktsider og et søgesystem, så man kunne indeksere sine referencesøgninger.
Gode tekster kræver research og tid
Tekstdelen krævede en del research og sparring med FW Rørteknik for at kunne få de rette fagspecifikke termer og beskrivelser forfattet i en flydende og letlæselig tekst.
Under et projekt, som dette, hvor jeg har flere samarbejdspartnere, arbejder jeg altid tæt med dem, for at kunde bevare den gode kontakt mellem kunden og samarbejdspartnerne., og for at få det bedste resultat.
Resultatet er blevet en flot og unik hjemmeside, der både lever op til kundens krav, og som fremstår dynamisk og moderne.
”Trechoma PR ved Morten Nissen har hjulpet F.W. Rørteknik med ny hjemmeside. Herunder udføre design, få den realiseret samt udarbejde første udkast til tekster.
Morten har været fantastisk dygtig til at fange hvad vi ønskede og hvordan det kunne realiseres på en rigtig god måde. Han har været i stand til at udfordre den vante tankegang hos os på en god og konstruktiv måde med stor respekt for os og vores produkt. Derudover har han på kort tid sat sig ind i tekniske fagbegreber for at kunne løse opgaven optimalt.
Hermed de varmeste anbefalinger fremadrettet fra os. ”